Fælles tidlig indsats

-et samarbejde mellem Regionspsykiatrien Midt og Socialafdelingen i Silkeborg Kommune

Hvad er 'fælles tidlig indsats' for borgere med nyopdaget skizofreni?


Det er en samarbejdsaftale mellem kommunen og regionspsykiatrien, der sikrer, at borgere med nyopdaget skizofreni hurtigt får den helhedsorienteret støtte, som de har brug for.
 

Hvem er omfattet af samarbejdsaftalen?


Som udgangspunkt er det patienter i regionspsykiatrien med nyopdaget skizofreni i alderen 18-25 år, der har mange psykosesymptomer og et lavt funktionsniveau. Disse patienter har ofte så mange udfordringer, at de har brug for støtte fra flere sider – både regionspsykiatrisk behandling og socialpsykiatrisk støtte.

Hvordan fungerer samarbejdet?

Hvis primærbehandleren fra regionspsykiatrien vurderer, at der er brug for en fælles tidlig indsats, kontakter behandleren kommunens voksenrådgivning.
Kommunen bidrager så med et eller flere af følgende initiativer:

  • telefonisk rådgivning til psykiatriens medarbejdere om kommunal støtte
  • et møde hvor kommunen, regionspsykiatrien og borgeren samt evt. pårørende er samlet
  • inddragelse af andre relevante instanser i kommunen f.eks. familieafdelingen, jobcenter osv.
  • konkrete sociale tilbud såsom mentor, bostøtte osv