Instrukser/retningslinjer

Få styr på volden – Tryghed i alarmsituationer
PIXI-Udgave af samarbejde i alarmsituationer

ALARMSITUATIONER

Generel sikkerhedsadfærd i Ambulatoriet

Alle medarbejdere er ansvarlige for den fælles sikkerhed i Psykiatriens Hus.

Alle regionens ambulante medarbejdere, der har borger eller patientkontakt, SKAL bære en alarmsender og have den på sig under en patientsamtale

Alle medarbejdere bør være opmærksomme og reagere, hvis de bemærker borgere, patienter eller pårørende der har
brug for hjælp, usædvanlig støj eller ser foruroligende opførsel.

I en alarmsituation, forholder medarbejdere, der ikke er en del af alarmholdet, sig afventende, men er synlige og klar til
at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt.

Er der andre borgere eller patienter eller pårørende tilstede, tages der hånd om dem

 

ALARMSITUATIONER - Dækning af alarmtilkald

  • Alarmstrukturen omfatter hele psykiatriens hus
  • Alarmtryk aktiveres ved et tryk på senderen, ca. 2-3 sekunder. Signalet opfanges af en sensor.
  • Alarmstedet vises på display på alle etager.
  • Alarmtilkald er hjælp fra andre kollegaer i akutte situationer, hvor øjeblikkeligt fremmøde er nødvendigt.
  • Alarmhjælpen er den samme uanset, hvem der aktiverer alarmtilkald.

ALARMSITUATIONER - Alarmhold, hvordan gør vi 

Ved alarmkald orienterer man sig på displayet i hvilket rum, der er brug for hjælp.

De første to fra hver etage løber, mens nummer tre bliver tilbage, orienterer andre, og sikrer, at trappetårnet ikke fyldes unødigt med personale.

Alle medarbejdere skal have gennemført introduktion ved AMIR samt konflikthåndteringskursus.

Elever og studerende skal IKKE løbe til alarm.

Alarmerne testes to gange om året.

Alle regionalt ansatte har alarmen på sig i forbindelse med borger eller patientsamtaler.

Alarmerne i mødelokalet ligger i vindueskarmen. Man bør altid have alarmtrykket på sig under samtalen, således at man kan trykke alarm, uanset hvor i rummet man befinder sig.

 

ALARMSITUATIONER: - Alarmhold, hvordan gør vi

Alarmløbere: Alle skynder sig hen til stedet.

Alarmansvarlig: Den alarmansvarlige holder sig på afstand af situationen, således at det er muligt at danne sig et overblik, vurdere behovet for yderligere indsats, uddelegere opgaver og give besked til andre.

Sikkerhedsperson: Den første person på stedet koncentrerer sig om kollegaens sikkerhed.

Omsorgsperson: Den anden person på stedet, koncentrerer sig om borgeren eller patienten. Det skal altid vurderes,om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tage sig af borgeren eller patienten i en alarmsituation

 

ROLLEFORDELING: Alarmløbere

De to alarmløbere fra hver etage, udgør til sammen ”alarmholdet”. Det skal være medarbejdere, der kan varetage rollen som alarmansvarlig og tage ledelse på sig i opkørte situationer.

ROLLEFORDELING: - Alarmansvarlig

Den medarbejder der først når frem til alarmzonen, påtager sig ansvaret som alarmansvarlig. Den alarmansvarlige er den der har det overordnede ansvar i en deeskalerings- eller alarmsituation. Den alarmansvarlige uddelegerer roller til alarmholdet, og sikrer, at ingen gør noget på egen hånd, men at de enkelte opgaver bliver udført i en kordineret struktur, således at der hele tiden er den højeste grad af sikkerhed for medarbejderne og borgeren eller patienten.

ROLLEFORDELING: - Sikkerhedsperson

I de situationer hvor vi vælger at være to eller flere medarbejdere til risikosamtale, vil den ene medarbejder have rollen som ”sikkerhedsperson”. Sikkerhedspersonen har til opgave at sikre, at omsorgspersonen kan udføre sin opgave i sikre og trygge rammer.

ROLLEFORDELING: - Omsorgsperson

Omsorgspersonen er den medarbejder, der har den primære kontakt til borgeren eller patienten. Formål i en deeskaleringssituation: At have en adfærd, der gør, at borgeren eller patienten føler, at omsorgspersonen er til for ham eller hende. At hjælpe borgeren eller patienten med at genvinde selvkontrollen og falde i arousal.

ALARMSITUATIONER: - I alarmsituationen

Ambulatoriets alarmhold tager hånd om situationen. Personer med udadreagerende og truende adfærd, søges fulgt ud af ambulatoriet.

Fysisk indgriben må kun ske, når det er nødværge, nødret eller ved personfare. Hvad er det vi MÅ?; Hvad er vi KAN?; HVORNÅR ER DET VI SKAL?;
Hvis situationen eskalerer, kontaktes politiet. Alarmholdet vurderer, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at søge at hjælpe borgeren eller patienten til at forlade ambulatoriet. Forlader borgeren eller patienten ambulatoriet frivilligt, overvejes det efterfølgende i samarbejde med AMR og ledelsen, om politiet skal orienteres omkring episoden og om den skal registreres på ”døgnrapporten”. Efter alarmepisoder gennemføres Defusing og Debriefing.

TIMEOUT: - Timeout, pause, retræte, flugt, exit-strategier

Timeout handler om at trække sig ud af konfliktfeltet. Det kan gøres hvis man er bekymret for sin egen, kollegaens eller borgerens eller patientens reaktion, eller hvis man begynder at løbe tør for ideer.

 

Instrukser/vejledning udvidet udgave - PDF version